Hvad koster danskundervisningen, når jeg har cpr-nummer?
Har du CPR-nummer og dansk folkeregisteradresse, har du som regel ret til at få din danskundervisning betalt de første tre år af din bopælskommune.
Hvad koster undervisningen, når jeg ikke har eller afventer cpr-nummer?
Jeg har ikke cpr-nummer, men vil gerne gå til dansk. Hvad skal jeg gøre?
Har du ikke cpr-nummer, kan du gå på kurserne som selvbetaler.
Det koster 83 kr. per lektion (45 minutter) og du betaler for seks uger ad gangen. Det samlede antal lektioner for et seks ugers kursus står i vores kursusprogram. For eksempel: Et aftenhold med undervisning to gange om ugen på tre lektioner per gang, i alt 36 lektioner, koster 36 x 83 kr. = 2.988 kr. for et seks ugers kursus.
Et morgenhold med f.eks. i alt 86,25 lektioner koster 7.158,75 kr.
Kan jeg få pengene refunderet for et selvbetalt kursus, når jeg får cpr-nummer?
Nej, det kan du ikke. Kommunen betaler ikke med tilbagevirkende kraft. Dog er de efterfølgende hold tilskudsberretiget, når du har fået CPR-nummer.
Jeg får snart cpr-nummer, kan jeg blive skrevet op nu?
Hvis du vil have undervisningen betalt af det offentlige, skal du vente med at blive skrevet op, til du får dit CPR-nummer og en folkeregisteradresse. Vi forstår, at det er frustrerende, når man har lyst til at komme i gang med det samme, men vi kan desværre ikke ændre proceduren. Du er velkommen til selv at betale for et kursus, hvis du vil starte hurtigst muligt.
Vær opmærksom på, at som diplomat uden cpr-nummer, kan du ikke få offentligt støttet danskundervisning.
Ingen kan få offentligt støttet danskundervisning, medmindre de har CPR-nummer og folkeregisteradresse i Danmark.
Skal jeg betale, hvis jeg har dansk cpr-nummer, men bor i Sverige?
Hvis du er EU eller EØS borger, er bosiddende i Sverige og betaler skat i København (Grænsegænger), kan du få dit danskkursus betalt af de danske myndigheder. Du skal dog sende en kopi af din seneste lønseddel til Københavns kommune.
Øvrige kursister skal have dansk cpr-nummer og en dansk folkeregisteradresse for at få kurset betalt af de danske myndigheder.
Hvor længe kan jeg gå til tilskudsberettiget danskundervisning?
Ifølge loven om danskuddannelse, har du tre år til at færdiggøre din uddannelse. Denne lov trådte i kraft d.1. januar 2004. Hvis du flyttede til Danmark før den pågældende dato, har du tre år til at færdiggøre din danskuddannelse fra den 1. januar 2004. Ellers gælder treårsreglen fra det tidspunkt, hvor du får dit første undervisningstilbud, uanset om du tager imod et tilbud eller ej. Treårsreglen gælder også, hvis du holder pause eller tager på ferie. De eneste officielle grunde til at holde orlov fra din danskuddannelse er sygdom eller barsel. Hvis det er tilfældet, bedes du give både skolen og din kommune besked. Hvis du ønsker at forlænge din tre års danskuddannelsesperiode, skal din kommune se dokumentation for fraværet. Det kan være lægeattester eller lignende.
Hvor meget koster danskprøverne, hvis jeg ikke er kursist på Studieskolen?
Prøve i Dansk 3 koster 1145 kr.
Studieprøven koster 690 kr for den skriftlige del og 690 kr for den mundtlige del.
Dansk Prøve 3 koster 600 kr.
Indfødsretsprøven koster 660 kr (prisen er inklusiv udleveret materiale).
Betalingen sker ved tilmelding til prøven.
Afmelding kan ske indtil sidste hverdag før prøven.
Ved afmelding betales et administrationsgebyr på 50 kr.
Skal jeg betale ekstra for undervisningsmaterialer?
Nej. Bøger og andre materialer er inkluderet i betalingen (både når du får kurset betalt af din bopælskommune og når du er selvbetaler). Vi udleverer materialet til dig, når dit kurset begynder.
Du skal selv huske at medbringe skriveredskaber og papir.
Hvordan bliver jeg skrevet op til danskundervisning?
Hvis du ikke taler dansk, skal du henvende dig på vores kontor og udfylde et ansøgningsskema.
Vi hjælper dig med papirarbejdet og vejleder dig, hvis du har spørgsmål. Du kan også finde ansøgningsskemaet her og udfylde det hjemmefra.
Hvis du taler dansk i forvejen, skal du tage en niveauplaceringstest hos en af vores studievejledere.
Læs mere om tilmelding her.
Kan jeg blive skrevet op til danskundervisning, inden jeg får mit CPR nummer?
Hvis du vil have din undervisning betalt af det offentlige, er du nødt til at vente med at blive skrevet op, til du får dit cpr-nummer og en dansk folkeregisteradresse. Vi forstår, at det er frustrerende, når du gerne vil i gang med det samme, men vi kan desværre ikke ændre proceduren. Du er velkommen til selv at betale for et kursus, hvis du vil starte hurtigst muligt.
Hvordan får jeg et CPR nummer?
For at få et CPR nummer skal du bo og/eller arbejde i Danmark.
Læs mere om, hvordan du søger et CPR nummer samt hvilke betingelser, du skal opfylde på følgende hjemmesider:
www.nyidanmark.dk
www.borger.dk
Det hold jeg ønsker er fyldt. Kan jeg komme på venteliste, hvis der bliver plads?
Nej. Det er desværre kun muligt at starte på et hold fra kursusstart. Det er vigtigt, at du er på et kursus fra begyndelsen, så du kan følge med. Desuden har vi allerede taget højde for frafald i klasserne.
Jeg taler allerede noget dansk. Hvilket niveau skal jeg starte på?
Du skal komme til en niveauplaceringstest hos en af vores vejledere. Til testen skal du skrive et tekststykke og tale med studievejlederen, så vi kan finde ud af, hvilket niveau du skal starte på.
Vores test bliver afholdt mandag og tirsdag kl.14.00 samt onsdag og torsdag kl.10.00.
Du kan IKKE tidsbestille, så du skal bare møde op. Bemærk, at vi kun har plads til de første 10 personer per dag.
Hvis du har spørgsmål angående niveauplaceringstest, er det bedst at ringe til en af vores studievejledere i deres telefontid: mandag – torsdag 9-10 og 13-14, fredag 9-10 på telefon 33 18 79 24.
Jeg er kursist og har holdt pause. Hvordan tilmelder jeg mig igen?
Er du kursist og har holdt pause i over 6 uger, skal du komme til en åben niveauplaceringstest hos studievejledningen før du kan starte igen.
Vores test afholdes mandag og tirsdag kl.14.00 samt onsdag og torsdag kl.10.00.
Du kan IKKE tidsbestile, du skal bare møde op. Bemærk venligst, at vi kun har plads til de første 10 personer per dag.
Hvordan skifter jeg skole?
Hvis du er tilmeldt en anden sprogskole, skal du færdiggøre dit nuværende modul, før du kan skifte skole. Det betyder, at du skal bestå modultesten og ikke skrive under på tilsagn om at fortsætte på den pågældende skole. Det er en god idé at informere din nuværende lærer, hvis du har tænkt dig at skifte skole. Når du har fået dit modultestbevis, kan du tage det med til Studieskolen og snakke med en af vores studievejledere. Alle, der kommer fra andre skoler, skal tage en niveauplaceringstest, før de kan komme ind på Studieskolen.
Læs om niveauplaceringstest her.
Hvor længe kan jeg gå til tilskudsberettiget danskundervisning?
Ifølge loven om danskuddannelse, har du tre år til at færdiggøre din uddannelse. Denne lov trådte i kraft d.1. januar 2004. Hvis du flyttede til Danmark før den pågældende dato, har du tre år til at færdiggøre din danskuddannelse fra d.1.januar 2004. Ellers gælder treårsreglen fra det tidspunkt, hvor du får dit første undervisningstilbud, uanset om du tager imod et tilbud eller ej. Treårsreglen gælder også, hvis du holder pause eller tager på ferie. De eneste officielle grunde til at holde orlov fra din danskuddannelse er sygdom eller barsel. Hvis det er tilfældet, bedes du give både skolen og din kommune besked. Hvis du ønsker at forlænge din tre års danskuddannelsesperiode, skal din kommune se dokumentation for fraværet. Det kan være lægeattester eller lignende.
Min udenlandske kæreste vil gerne lære dansk. Hvad skal vi gøre?
For at kunne gå til tilskudsberettiget danskundervisning skal din kæreste have opholdstilladelse, et cpr-nummer og være tilmeldt det danske folkeregister. Først derefter kan han eller hun kontakte Studieskolen og tilmelde sig. Der er dog også mulighed for selv at betale for undervisningen. For tilmelding til vores danskundervisning, skal din kæreste være i Danmark.
Læs mere om tilmelding her.Er der en aldersgrænse for at gå på Studieskolen?
Du skal være mindst 18 år for at gå på Studieskolen.
Københavns kommune har en ungdomsskole, der tilbyder danskundervisning for unge under 18 år. Gå til deres hjemmeside for yderligere information:
http://www.ungdomsskolen.kk.dk/Hvis du bor uden for København, skal du kontakte din bopælskommune.
Jeg er dansk statsborger. Kan jeg gå på Studieskolen?
Som hovedregel: nej. Du er ikke berettiget til offentligt støttet danskundervisning hvis du er dansk statsborger og altid har boet her. Eller hvis du er blevet dansk statsborger efter at have boet her i en årrække. Danskuddannelserne er beregnet for udlændinge, og danske statsborgere er per definition ikke udlændinge, uanset deres danskkundskaber. VUC tilbyder dog kurser for nydanske statsborgere, der har behov for at forbedre deres danskkundskaber. Hvis dansk er dit modersmål og du har behov for at forbedre dine skriftlige færdigheder, har Studieskolens folkeoplysningsafdeling kurser i dansk for danskere: http://sprog.studieskolen.dk/fremmedsprog/kursusoversigt/fag.aspx?id=5
Danske statsborgere, der er vokset op uden for Danmark og ikke har gået i en dansk folkeskole er berettiget til offentligt støttet danskundervisning. Du har f.eks. en dansk forælder, men er vokset op i udlandet og er lige kommet til Dnmark.
Hvis du allerede taler noget dansk, skal du kontakte vores studievejledning. Læs mere om vores studievejledning og niveauplaceringstest her.
Hvem kan gå på Studieskolen?
For at gå på Studieskolen skal du opfylde en række adgangskrav.
Du skal være fyldt 18 år og have en skolebaggrund på mindst 12 år fra dit hjemland. Desuden skal du have lært engelsk som fremmedsprog eller have engelsk som modersmål og have lært et andet fremmedsprog. Du skal i øvrigt være god til at lære sprog.
For at være berettiget til offentligt støttet undervisning skal du være udlænding, have cpr-nummer og dansk folkeregisteradresse.
Jeg bor ikke i Københavns kommune. Kan jeg gå på Studieskolen?
Ja. Siden 1. januar 2004 har der været frit skolevalg for danskundervisning, så længe du opfylder adgangskravene. Henvend dig til din kommune for nærmere information.
Min udenlandske kæreste vil gerne lære dansk. Hvad skal vi gøre?
For at kunne gå til tilskudsberettiget danskundervisning skal din kæreste have opholdstilladelse, cpr-nummer og dansk folkeregisteradresse. Først derefter kan han eller hun kontakte Studieskolen og tilmelde sig. Der er dog også mulighed for selv at betale for undervisningen. For tilmelding til vores danskundervisning, skal din kæreste være i Danmark.
Læs mere om tilmelding her.Hvordan er undervisningsformen på Studieskolen?
På Studieskolen underviser vi i alle fire sprogfærdigheder (tale, lytte/forstå, læse og skrive) på alle moduler. Vi mener, at det er vigtigt, at den skriftlige dimension af sproget altid er en del af vores undervisning. Som kursist skal du vide, at vi arbejder hårdt og går hurtigt frem. Det betyder, at du skal lave meget hjemmearbejde.
Vi bruger almindelig lærerstyret holdundervisning suppleret med par- og gruppearbejde samt værkstedstimer.
Hvor lang tid tager et modul på Studieskolen?
Det kommer an på flere ting. Hvilket modul det er og om du er på et dag- eller aftenkursus.
Du kan tage Modul 1 på seks uger som dagkursus og på tolv uger som aftenkursus.
Længden af et modul kommer også an på, hvor mange ekstra kurser du tager (fx skrivekurser), og om du skal repetere undervejs.
På vores
moduloversigt kan du se, hvor lang tid vi regner med, at et modul varer.
I hvilke tidsrum er der undervisning?
Vi har både dag og aften undervisning på alle niveauer.
Du kan se det aktuelle kursusprogram her.Hvor mange kursister er der på et hold?
Vi har mellem 10 og 17 kursister på hvert hold.
Hvor foregår undervisningen?
De fleste af vores undervisningslokaler er på hjørnet af Borgergade og Gothersgade lige ved Kongens Nytorv. Andre lokaler ligger i Øster Farimagsgade samt enkelte på Københavns Universitet på Amager (KUA), på Njalsgade.
Se en oversigt over vores undervisningssteder her.Jeg taler flydende svensk/norsk. Skal jeg starte på begynderniveau?
Nej du skal ikke starte som begynder. Studieskolen tilbyder et målrettet kursusforløb for svensk- og norsktalende. Forløbet er fordelt på 3 trin á seks ugers varighed, og der er kursusstart hver sjette uge.
Du kan læse mere om forløbet her.Jeg vil gerne forbedre mine skriftlige færdigheder.
Vi tilbyder skrivekurser på flere niveauer.
Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du ringe til en af vores studievejlederne på telefon 33 18 79 24. Deres telefontider er: mandag til torsdag kl.9-10 og kl.13-14 samt fredag kl.9-10.
Jeg har behov for at forbedre min udtale.
På Studieskolen tilbyder vi interne udtalekurser. Dvs. at udtalekurserne er et ekstra tilbud til de kursister, der går på vores almindelige danskhold. Kurserne er for de kursister, der har særligt behov for at arbejde med deres udtale, men kurserne er populære og bliver hurtigt fyldte. Hvis du er interesseret i et udtalekursus, skal du kontakte din lærer.
Hvilke prøver afholder Studieskolen?
Studieskolen afholder Prøve i Dansk 3, Studieprøven, Danskprøve 3 og Indfødsretsprøven.
Du kan læse mere om prøverne her.Hvor meget koster danskprøverne, hvis jeg ikke er kursist på Studieskolen?
Prøve i Dansk 3 koster 1145 kr.
Studieprøven koster 690 kr for den skriftlige del og 690 kr for den mundtlige del.
Dansk Prøve 3 koster 600 kr.
Indfødsretsprøven koster 660 kr. Prisen er inklusiv materiale, vi udleverer, når du tilmelder dig.
For rettidig framelding til prøverne fratrækkes 50 kr i administrationsomkostninger.
Skal jeg være kursist på Studieskolen for at tage en af danskprøverne?
Nej. Du kan gå op som selvstuderende, men du skal betale eksamensgebyret selv.
Du kan se priserne her.
Jeg skal søge om dansk statsborgerskab og skal dokumentere mine danskkundskaber.
Hvis du skal søge om dansk statsborgerskab, skal du bestå Prøve i Dansk 3 med et gennemsnit på mindst 4.
Ved beregning af en gennemsnitskarakter tæller karakteren i mundtlig kommunikation dobbelt.
Derudover kan Studieprøven og Danskprøve 3 også bruges.
Almenprøve 2 og Danskprøve 2.
Danskprøve 2 er blevet erstattet af Studieprøven. Det er en prøve, som bruges, hvis du gerne vil optages på en videregående uddannelse og skal dokumentere, at dine danskkundskaber er på et tilfredsstillende niveau.
Almenprøve 2 er nu erstattet af Prøve i Dansk 3 og bliver afholdt som afsluttende prøve på modul 5.
Den prøve, som tidligere hed Almenprøve 1 hedder nu Prøve i Dansk 2 og bliver afholdt på sprogskoler, som har Danskuddannelse 2.