Betaling af danskundervisning
Har du CPR-nummer og dansk folkeregisteradresse, har du som regel ret til gratis danskundervisning i de første tre år, du bor i Danmark. Det er din bopælskommune, som betaler for undervisningen.
Hvis du er EU eller EØS borger, er bosiddende i Sverige og betaler skat i København (Grænsegænger), kan du få dit danskkursus betalt af de danske myndigheder. Du skal dog ved hvert modulstart sende en kopi af din seneste lønseddel til Københavns kommune.
Har du ikke cpr-nummer, kan du gå på kurserne som selvbetaler.
Det koster 83 kr. per lektion (45 minutter) og du betaler for seks uger ad gangen. Det samlede antal lektioner for et seks ugers kursus står i vores kursusprogram. For eksempel: Et aftenhold med undervisning to gange om ugen på tre lektioner per gang, i alt 36 lektioner, koster 36 x 83 kr. = 2.988 kr. for et seks ugers kursus. Et morgenhold med i alt 86,25 lektioner koster 7.158,75 kr.