Lærere
På Studieskolen får du dansklærere, som alle har en universitetsuddannelse, og som følger aktivt med i den nyeste forskning inden for sprogtilegnelse og andetsprogspædagogik.
Lærerne samarbejder og udveklser hele tiden erfaringer og inspirerer og coacher hinanden, og producerer løbende nyt undervisningsmateriale og lærebøger. De har alle et stort engagement i undervisningen. Med andre ord kan de lide deres arbejde, og de sætter en ære i at skabe rammerne for en dynamisk, varieret og effektiv undervisning.
Pædagogisk udvikling
Alle vores lærere deltager i skolens samlede udvikling. Hvert år formuleres en række udviklingsopgaver knyttet til undervisningen.
Lærerne arbejder i grupper, der især beskæftiger sig med, hvordan undervisningen kan effektiviseres og målrettes den enkelte kursists behov.
Udarbejdelse af nye lærebøger, der som oftest dækker et eller to seks-ugers forløb, samt udarbejdelse af øvrigt undervisningsmateriale inden for de fire færdigheder har høj prioritet.
I de sidste år er der blevet arbejdet med udvikling af
▪ Lytteforståmateriale på DVD og CD
▪ Materiale til udtaleundervisning
▪ Materialer og metoder til læseundervisning
▪ Materiale til undervisning på Studieprøveforberedende hold
▪ Materiale til intern evaluering
▪ It-undervisning
▪ Fjernundervisning
▪ Kulturelle aktiviteter for kursisterne
▪ Undervisning i sproget på danske arbejdspladser