Hvordan lærer jeg dansk?

Alle mennesker lærer sprog på forskellig måde.
Nogle kommunikerer uden at bekymre sig og andre vil sikre sig, at de har helt korrekt grammatik og udtale, før de prøver sig frem. Der findes mange forskellige tilgange til at lære et nyt sprog.
På Studieskolen prøver vi at tage hensyn til, at folk er forskellige. Det gør vi f.eks. ved at variere arbejdsformerne meget, og ved at du som kursist har indflydelse på valg af temaer, tekster og projekter. Alle har behov for nogle generelle grundlæggende færdigheder og redskaber, hvilket vi fokuserer på fra starten. Senere i forløbet former vi undervisningen mere efter den enkeltes specialbehov, interesser og fremtidsmål. Som kursist tager du ansvar for og er bevidst om din egen læring. Du taler dansk og opsøger sprog og kultur uden for klassen, og tager dine erfaringer og spørgsmål med til undervisningen.

Kun dansk i klassen
Studieskolens undervisning foregår principielt på dansk på alle moduler og trin.
Vi lægger vægt på, at du som kursist opøves i at lytte til dansk i alle situationer. Du skal kvalificeret kunne gætte, hvad ord og udtryk betyder. Det er ikke ensbetydende med, at din lærer aldrig giver en forklaring på et fremmedsprog, men at han eller hun så vidt muligt kun anvender dansk i undervisningen. 

Dansk kultur og samfund
Oplysning om dansk kultur indgår i den daglige undervisning. Nogle kulturelle oplysninger er en implicit del af sproget og du lærer det automatisk, når du lærer sproget i autentiske situationer, f.eks. hvordan danskerne taler til hinanden og hvordan deres forhold er til hinanden.
I undervisningen får du også konkrete oplysninger om danskernes hverdag, hvordan danskerne bor og hvad danskerne laver.

ADGANGSKRAV

For at blive optaget på Studieskolen, skal du opfylde en række adgangskrav.ADGANGSKRAV

MODULOPBYGNING

Læs mere om modulopbygningen på Danskuddannelse 3.MODUL