Indfødsretsprøven

Ansøger du om dansk statsborgerskab, skal du bl.a. bestå indfødsretsprøven for at dokumentere dit kendskab til danske forhold. 
Prøven er skriftlig og indeholder 40 spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie. Fem af spørgsmålene er aktuelle og kan f.eks. være indenfor et område som dansk politik, ministre og valg. De øvrige 35 spørgsmål bliver udarbejdet indenfor lærematerialet Danmark før og nu – læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold.  Dette materiale er inkluderet, når du tilmelder dig Indfødsretsprøven på Studieskolen. Du kan også finde materialet på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside.

Alle spørgsmål til prøven er udformet som multiple-choice-spørgsmål. Det betyder, at der eksisterer to eller tre svarmuligheder. Du skal sætte kryds ved det svar, du mener, er korrekt.
Du har 45 minutter til at besvare prøven, og du består prøven med 32 korrekte svar ud af de i alt 40 spørgsmål. Resultatet er klart senest 10 dage efter prøvedatoen. Vi udsteder et prøvebevis til dig, som skal afhentes på Studieskolens kontor. Husk billedlegitimation.

Yderligere information om indfødsretsprøven findes her.

Tilmelding til Indfødsretsprøven

Du kan tilmelde dig Indfødsretsprøven ved at udfylde nedenstående tilmeldingsformular. Indbetal samtidig prøvegebyret på DKK 670 via netbank til konto nr. 5033 1343744.

Du kan også tilmelde dig Indfødsretsprøven på Studieskolens kontor.

Tilmelding til IndfødsretsprøvenTilmelding til Indfødsretsprøven»

INDFØDSRETSPRØVEN

Tilmelding

PRØVEDATOER

Se de aktuelle prøvedatoer og tilmeldingsfristen for Studieprøven, Prøve i Dansk 3 og Indfødsretsprøven.DATOER

KONTORETS ÅBNINGSTIDER

Mandag til onsdag: 10-16
Torsdag: 10-18
Fredag: 10-14
LÆS MERE