Medborgerskabsprøven

Ansøger du om tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i Danmark, skal du blandt andet have opnået 15 point for medborgerskab. De 15 point kan enten opnås ved at have deltaget aktivt i foreninger m.v. i mindst et år eller ved at bestå medborgerskabsprøven.

Prøvedato sommer 2012       1. juni
Tilmeldingsfrist 27. april
Tilmeldingsfristen er overskredet, og du kan ikke længere tilmelde dig sommereksamen. Se tilmeldingsfrist for vintereksamen nedenfor. 
 
Prøvedato vinter 2012         3. december
Tilmeldingsfrist 29. oktober

Tilmelding til Medborgerskabsprøven

Du kan tilmelde dig Medborgerskabsprøven ved at udfylde nedenstående tilmeldingsformular. Indbetal samtidig prøvegebyret på DKK 690 via netbank til Studieskolen: reg.nr. 5033 konto nr.1343744. Du er først tilmeldt prøven, når Studieskolen har modtaget din indbetaling af prøvegebyret.

TILMELDING TIL MEDBORGERSKABSPRØVEN »

Du kan også tilmelde dig Medborgerskabsprøven på Studieskolens kontor.

Medborgerskabsprøven

Medborgerskabsprøven er en prøve med 15 spørgsmål om det danske samfund og hverdagsliv - bl.a. foreningslivet, rettigheder og pligter og det danske arbejdsmarked - samt dansk historie og kultur.

Ministeriet har udarbejdet hæftet Fakta om Danmark – Læremateriale til medborgerskabsprøven, som du skal læse før prøven. Lærematerialet kan findes på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside. Alle spørgsmål i prøven kan besvares ud fra oplysningerne i dette hæfte. Du må ikke medbringe hæftet eller andre hjælpemidler til prøven.

Alle 15 spørgsmål er udformet som multiple choice-spørgsmål, hvor det rigtige svar skal angives med kryds blandt flere valgmuligheder. Du skal sætte kryds ved det svar, du mener, er korrekt. 

Du har 30 minutter til at besvare prøven, og du består prøven med 10 korrekte svar ud af de i alt 15 spørgsmål. Der kan gå op til tre-fire uger, før resultatet er klart. Hvis du består prøven, udsteder vi et prøvebevis til dig, som skal afhentes på Studieskolens kontor. Husk billedlegitimation.

Yderligere information om medborgerskabsprøven findes her.

 

MEDBORGERSKABSPRØVEN

Tilmelding

PRØVEDATOER

Se de aktuelle prøvedatoer og tilmeldingsfristen for Studieprøven, Prøve i Dansk 3 og Indfødsretsprøven.DATOER